DMI skærper varsel: Nu ligger store dele af Trekantområdet i kategorien “farligt vejr”

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Kraftig regn og risiko for skybrud har præget DMI’s varsler siden tidligt mandag morgen. Nu er varslerne skærpet, og store dele af Danmark ligger under kategorien »farligt vejr«.

Det gælder også Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle er placeret i kategori 2 af DMI’s vejrsystem. Fra mandag klokken 16.00 til tirsdag klokken 21.00 varsler DMI mellem 50 og 80 mm regn, og de store mængder nedbør kan føre til lokale oversvømmelser og store gener i trafikken.

Indtil mandag eftermiddag gælder desuden en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud i området. Her kan der falde mellem 25 og 35 mm på bare seks timer, ligesom lokale skybrud med over 15 mm nedbør på en halv time er mulige.

Mens Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger i kategori 2, er situationen endnu mere markant i naboområderne, herunder Hedensted og store dele af Fyn, der er placeret i kategori 3 – betegnet som »meget farligt vejr«. Her advarer DMI om endnu større nedbørsmængder på over 80 mm i samme tidsrum.

Kategori 2, hvor store dele af Trekantområdet er placeret, betyder ifølge DMI, at man skal være særligt opmærksom og forberedt på, at vejret kan påvirke både trafik og forsyning. DMI opfordrer derfor borgere til at følge myndighedernes råd og være ekstra opmærksomme, når de bevæger sig udendørs.

Fronten med kraftig regn forventes at ligge næsten stille over landet og kan ifølge prognoserne give nedbør helt frem til onsdag, omend nedbøren vil aftage gradvist.

Se hele kortet her.

Krav til Nets efter stort nedbrud: Skal redegøre for sikkerheden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.

Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.

Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.

Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.

Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.

Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.

Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.

Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.

Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.

Mindst tre ting gik galt:

For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.

For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.

For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«

Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.

Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.

Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

Af
Andreas Andreassen
-
0

PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.

Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:

»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.

Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.

Øremærket barsel øger kvinders løn

Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.

»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.

Deltid er den reelle årsag

Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.

»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.

Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.

Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.

DMI varsler skybrud og kraftig torden over store dele af landet

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.

Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.

Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.

Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.

Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.

Fredericia blandt landets største sparere på ældrepleje – men bruger stadig næstflest i Trekantområdet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ÆLDRE. Fredericia Kommune har skåret markant i udgifterne til ældreplejen de seneste fem år, og kommunen ligger nu blandt de fem kommuner i landet, der har foretaget de største besparelser. Det viser en ny analyse fra fagforbundet FOA, baseret på kommunernes egne regnskaber fra 2019 til 2024.

I Fredericia er udgiften pr. ældre borger over 80 år faldet med hele 21,2 procent i perioden 2019 til 2024. I kroner betyder det, at kommunen i dag bruger 170.691 kroner pr. ældre om året. Til sammenligning er udgifterne på landsplan i gennemsnit faldet med omkring 10 procent fra 195.338 kroner i 2019 til 175.298 kroner i 2024.

Når man ser på nabokommunerne, ligger Fredericia dog stadig relativt højt i forhold til penge brugt på ældreområdet. Billund Kommune bruger flest penge i Trekantområdet med 184.674 kr., mens Middelfart og Vejle ligger lavest med henholdsvis 148.889 kr. og 146.939 kr. Kolding Kommune bruger 165.751 kr., Vejen 163.482 kr., mens Haderslev Kommune bruger 160.500 kr.

Selvom Fredericia altså fortsat bruger flere penge på ældreområdet end mange af sine nabokommuner, er udviklingen en del af en landsdækkende tendens, som vækker bekymring hos fagforbundet FOA. Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen, påpeger, at de store besparelser på ældreområdet, som ses flere steder i landet, uundgåeligt påvirker kvaliteten i plejen.

»Rigtig velfærd kan ikke måles i penge. Det handler også om så meget andet. Men så store forskelle kan man simpelthen ikke ignorere. Det er klart, at man ikke kan levere den samme kvalitet i plejen til de ældre for en hel tredjedel mindre. De her tal er bekymrende,« siger hun.

FOA-formanden undrer sig over, hvordan kommunerne kan spare så meget på ældreområdet, når staten gennem flere år har sikret, at kommunerne kompenseres økonomisk for det stigende antal ældre.

»Der kan sikkert være flere forklaringer på, at udgifterne pr. ældre på den måde magisk er faldet, men jeg skal hilse fra FOA’s medlemmer og sige, at det ikke er fordi de svageste ældre pludselig er blevet mindre plejetrængende de seneste fem år. Tværtimod,« understreger Tanja Nielsen.

Hun opfordrer samtidig vælgerne til at holde politikerne op på deres prioriteringer, når kommunalvalget nærmer sig.

»Der er kun et par måneder til vi skal ned og stemme om, hvem der skal sidde i byrådene og kommunalbestyrelserne. Jeg synes pludselig, der er meget mere at tale om, for en stærk og værdig ældrepleje bør være en mærkesag i alle landets 98 kommuner,« siger Tanja Nielsen.

Tallene fra analysen er beregnet ud fra kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik og præsenteret i faste priser for 2024.

Du kan se tallene for hele landet her.

Varmt sommervejr vender tilbage – weekend med op til 27 grader i vente

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.

Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.

Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.

Weekend med ægte sommervarme

Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.

Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.

79-årig kørte mod færdslen på motorvejen – politiet måtte påkøre bilen for at undgå alvorlig ulykke

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Tirsdag morgen opstod der en farlig situation på Sønderjyske Motorvej syd for Vojens-afkørslen, da en 79-årig mand fra Haderslev Kommune kørte i den forkerte retning.

Klokken 09.01 modtog Syd- & Sønderjyllands Politi de første to opkald fra bekymrede bilister, der havde observeret manden, som kørte sydpå i overhalingssporet – imod færdselsretningen.

Kort efter opkaldene nåede en patruljebil frem til stedet. Patruljen kørte mod bilisten i den modsatte retning med udrykningsblinket tændt for at standse køretøjet og advare øvrige bilister på strækningen. Patruljens indsats fik i første omgang sænket farten markant, men da den 79-årige forsøgte at fortsætte sin kørsel, var det nødvendigt at foretage en forsætlig påkørsel af køretøjet.

Påkørslen blev vurderet nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager, oplyser politiet, og heldigvis medførte påkørslen kun materielle skader. Ingen personer kom til skade.

Motorvejen blev spærret i en periode, mens de implicerede køretøjer blev fjernet. En lastbil hjalp med afspærringen under oprydningsarbejdet, og klokken 10.25 var motorvejen igen fuldt farbar.

Den 79-årige mand er efterfølgende blevet sigtet for at bringe andres liv og førlighed i fare.

Politiet efterforsker fortsat sagen og efterlyser nu vidner, især føreren af en hvid Tesla:

»I forbindelse med påkørslen var en hvid Tesla bag patruljebilen tvunget til at bremse hårdt op. Vi vil meget gerne i kontakt med føreren af den bil, da der kan være videomateriale, som kan bruges til sagen. Derudover hører vi også gerne fra andre borgere, der har været vidne til kørslen og eventuelt har video af det,« siger vagtchef Jan Lolk fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet roser desuden de bilister, der hurtigt slog alarm:

»Det var en meget farlig situation, og den hurtige reaktion med opkald til os er altafgørende for, at vi kan stoppe bilen, før der sker et alvorligt færdselsuheld. Tak for hjælpen også til lastbilchaufføren, der spærrede vejen, da vi skulle rydde stedet igen,« siger Jan Lolk.

Har man oplysninger om episoden eller videomateriale, bedes man kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.

Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.

Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.

»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.

Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.

»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.

Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.

»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.

Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.

»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.

Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.

Medicin mod forhøjet kolesterol kan redde liv: Danske forskere påviser vigtig effekt mod livstruende sygdom

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig er for sent. Men nu viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), at medicin mod forhøjet kolesterol effektivt kan bremse udviklingen af udposningerne og dermed forhindre dødsfald.

En udposning på legemspulsåren – også kaldet en abdominal aortaaneurisme – opstår, når væggen i kroppens største pulsåre svækkes og begynder at bule ud, typisk i maveregionen over navlen. Hvis udposningen vokser tilstrækkeligt, risikerer man, at den brister, og det har ofte fatale følger.

»I vores nye studie har vi fundet ud af, at kolesterolsænkende medicin – såkaldte statiner – klart og sikkert reducerer hastigheden, hvormed udposningerne vokser,« fortæller Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, der er en af forskerne bag studiet.

Han fortsætter:

»Medicinen kan hjælpe os med at forebygge behovet for operationer, som ellers skulle forhindre en livstruende bristning. Det betyder, at vi kan redde flere liv, samtidig med at vi sparer penge på operationer.«

Billig medicin med stor effekt
Forskerne har undersøgt effekten ved hjælp af data fra to store danske screeningundersøgelser (VIVA og DANCAVAS), hvor knap 1000 danske mænd mellem 65 og 74 år blev fulgt gennem flere år med årlige ultralydsscanninger.

»Vi kunne se, at udposningerne i gennemsnit voksede halvt så hurtigt hos personer, der fik den anbefalede maksimale dosis af statiner,« fortæller Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på SDU.

»Derudover viste studiet, at en fordobling af dosis var forbundet med næsten 20 % lavere risiko for både operation, bristning og død hver især. Vi forventer faktisk, at den reelle effekt er endnu højere, da de undersøgte personer i gennemsnit kun tog en halv dagsdosis, hvor den anbefalede dosis typisk er højere,« forklarer han.

Behov for nationale screeningprogrammer
Udposningerne opdages sjældent, før det er for sent, da de ofte ikke giver symptomer. Derfor anbefaler forskerne en national screening af danske mænd fra 65-årsalderen, hvilket allerede praktiseres i Storbritannien, Sverige og Tyskland.

»En screening tager kun omkring fem minutter med ultralyd, og den skal kun foretages én gang. Den væsentligste omkostning ved screeningsprogrammerne er operationerne. Hvis vi kan forebygge en stor del af operationerne og samtidig redde ekstra liv, bliver screeningsprogrammer endnu mere omkostningseffektive,« siger Jes Lindholt og fortsætter:

»Det er vanskeligt at se, hvad der nu kan tale imod at indføre national screening i Danmark.«

Joachim Skovbo supplerer:

»Patienter med udposning har næsten tre gange større risiko for også at blive ramt af andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor kan tidlig opdagelse og forebyggende behandling med statiner potentielt forbedre livskvaliteten betydeligt for mange mennesker.«

FAKTA

Udposning på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme)

  • En udposning, som opstår når karvæggen svækkes.
  • Rammer især mænd mellem 65-74 år (3-4 %). Kvinder rammes langt sjældnere (<1 %).
  • En udposning, der brister, er ofte dødelig.
  • Patienter har 2-3 gange højere risiko for at dø af andre hjerte-kar-sygdomme.

Statiner

  • Kolesterolsænkende medicin, der reducerer risikoen for blodpropper.
  • En vigtig forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme.
  • Reducerer væksten af udposninger på legemspulsåren med næsten 50 %.

Om forskningsprojektet

  • Forskerne har anvendt data fra to store danske screeningsstudier: VIVA og DANCAVAS.
  • Studiet er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift for hjerte-kar-sygdomme, Circulation.
  • Finansieret af bl.a. EU, Region Midtjylland og Syddanmark, Danmarks Frie Forskningsfond og Hjerteforeningen.

Studiet kan læses her:
Cirkulation – American Heart Association

1...414243...110Side 42 af 110