Populært slik tilbagekaldes: Fare for kvælning hos små børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.

Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.

Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.

Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.

Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.

Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.

Sådan redder du dine ferieramte planter – blomsterhandlerens bedste råd

Af
Andreas Andreassen
-
0

FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.

Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.

Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.

Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.

Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN

»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.

Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.

Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.

»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.

Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.

Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:

»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.

Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:

»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.

Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:

»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.

Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.

Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.

»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.

Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.

Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.

For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.

Lad børnene lære kunsten at flyde – og få en tryg sommer i vandet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.

Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.

»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.

Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.

»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.

Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:

»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«

Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.

»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.

Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.

For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.

21-årige Noah gik fra skoletræt til et af landets højeste gennemsnit: »Jeg tog det stille og roligt«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Når Noah fortæller om sit liv, lyder det som én lang, rolig fortælling om tilfældigheder, små afstikkere og opdagelser. Som en historie fortalt i et blødt tonefald, der næsten får det hele til at virke simpelt, selvom det på ingen måde har været tilfældet. Det er fortællingen om en ung mand fra Haderslev, der aldrig forestillede sig, at han en dag skulle stå med et af landets højeste gennemsnit ved sin HF-eksamen. Men sådan er det blevet, uden at han nogensinde for alvor satte sig det som mål.

Han forklarer det selv bedst med en umiddelbar lethed og en befriende mangel på selvhøjtidelighed. Stemmen smiler, når han siger, at »det der med at få en studentereksamen var ikke lige det, der lå først i kortene.« Alligevel var det dét, der skete.

Rundt omkring i landet begynder studentertiden nu at gå på hæld. Huerne mister langsomt deres nyhedsværdi, de sidste fester er ved at ebbe ud, og realiteten banker snart forsigtigt på døren hos tusindvis af unge, der inden længe skal finde deres plads i en større virkelighed. For Noah er denne overgang til voksenlivet allerede velkendt, og måske derfor står han også lidt anderledes og mere roligt end mange af sine jævnaldrende lige nu.

Noah er 21 år, en af dem, man løber ind i, når weekenden sniger sig på, og Haderslevs gader langsomt vågner op med latter, lyden af skål og lette fodtrin mod brostenene. En af dem, som trækker fadøl på en af byens barer og lytter til vennernes historier, mens aftenen vokser til nat. Livet i den lille, sydjyske by er aldrig kompliceret, det er bare, som han selv formulerer det med afslappet selvfølgelighed, »sådan Noah er.«

Alligevel har hans vej frem mod studentereksamen været alt andet end lige. Allerede som dreng blev hans skolegang præget af en træthed, som fik ham til at forlade folkeskolen i 7. klasse. Noah havde autisme, skoleværing og en oplevelse af, at det traditionelle system aldrig rigtigt passede ham.

»Jeg havde egentlig halvandet år, hvor jeg ikke gik i skole,« fortæller han stille.

Ordene hænger et øjeblik i luften, som en kort, men vigtig pause. For han kunne nemt være blevet ét af de mange navne i statistikkerne om unge, der falder fra uddannelsessystemet.

Men sådan gik det ikke for Noah. Han vendte tilbage til skolelivet gennem en specialskole, hvor han fik plads til at være sig selv, og senere tog han på efterskole i to år. Efterskolen gav ham et lille, men afgørende pusterum – en plads til at tænke, vokse og genopdage en tro på, at læring faktisk kunne være noget andet end endeløse dage med pligt.

Trods det vendte han dog ikke straks tilbage til skolebænken, men valgte i stedet at tage en uddannelse som elektriker. Her kunne hænderne være i gang, kroppen bevæge sig, og hjernen få ro fra bøgernes abstrakte krav. I to år var Noah elektrikerlærling, men heller ikke dér fandt han det ståsted, han søgte. Der manglede stadig noget, han kunne ikke helt sætte fingeren på hvad, men han vidste, at det var derude et sted.

Og så, da han valgte elektrikerfaget fra, opstod et nyt ønske i ham.

Det var ikke et ønske drevet af store ambitioner eller behovet for at bevise noget for nogen, men snarere en stille beslutning om at give sig selv en ny chance. En chance båret af praktiske hensyn og en lavmælt pragmatik, der sendte Noah ind på HF. For nogle gange handler det jo ikke om at jagte mest muligt, men om at gøre tingene ordentligt, når man alligevel sidder der i klasselokalet. Og sådan gik det til, at Noah – drengen der aldrig troede, han skulle elske skolen – begyndte at få 12-taller. Mange 12-taller.

»Oprindeligt var min plan, at jeg gerne ville læse til lærer, og det var derfor, jeg tog en HF. Og for at komme ind på det kræver det ikke det store snit,« forklarer han enkelt om sine første overvejelser.

Han mødte aldrig op i klasselokalet med ambitioner om at imponere nogen, mindst af alt sig selv. Han var jo mødt op, stolen var hans, bøgerne lå foran ham, og hvad skulle han ellers bruge tiden til?

»Jeg har haft den indstilling, at når man nu sidder i skolen, kan man ligeså godt følge med. Man sidder der jo alligevel,« siger Noah.

Noahs tilgang lyder næsten paradoksal i sin enkelhed. Han brugte sjældent tid på lektier derhjemme. Og når døren til klasselokalet lukkede bag ham, lod han også kravene og ambitionerne blive dér – på den anden side af døren. Han tænkte ikke på fremtidige karakterer eller snit, men på her og nu, på at forstå det, der blev sagt, og på at vise lærerne, at han lyttede. Han kunne dét der med at være nærværende. Havde en evne til at få lærerne til at føle, at han rent faktisk havde hørt efter og forholdt sig til det, der blev undervist i. Ikke fordi han ville gøre indtryk, men fordi han selv var blevet grebet af det, lærerne fortalte ham.

Samtidig har Noah også det, man med et gammelt udtryk kalder en »klæbehjerne« – noget, han selv med et underspillet grin bekræfter. Tingene satte sig fast, og eksaminerne gled let for ham. Modsat sine klassekammerater mærkede han ikke nervøsiteten presse ham op i et hjørne eller frygten spænde ben for ham. Måske skyldtes det, at han var en anelse ældre og mere moden end de fleste. Måske kom det fra de mange små, kringlede veje, han allerede havde gået. Han havde været skoletræt, lærling og væk fra alt, hvad der hed skolebøger, og havde lært, at der fandtes et liv uden for eksamenslokaler og karakterer.

Og det virkede. Da vinteren lagde sig over Haderslev, lå 12-tallerne stadig som små perler på en snor, og Noah begyndte at ane, hvor det hele kunne ende. Men selvom erkendelsen langsomt satte ind, nægtede han at lade sig slå ud af kurs af de forventninger, der nemt kunne have sneget sig ind og fyldt for meget.

»Jeg tror ikke, man får noget ud af at tænke for meget på det samlede snit,« siger han og holder en kort pause, inden han fortsætter:

»Så kommer presset bare til at fylde, og det kan alligevel ikke bruges til noget. Det gælder bare om at gøre det godt én eksamen ad gangen.«

Til sidst stod han dér med huen i hånden. Juni-solens stråler varmede kinderne, og karakterbladet viste en næsten uvirkelig afslutning på en lang, kringlet rejse: 11,9. Et snit, der sender Noah direkte op blandt landets dygtigste studenter, og som åbner døre, han knap havde fantasi til at forestille sig.

Undervejs måtte han dog erkende, at man nok ikke både kunne være byen rundt hver torsdag nat og stadig møde frisk til undervisning fredag morgen. Det var nu ikke det store offer, understreger han. Der var stadig plads til venner og weekendfester, blot færre af dem – og måske lidt mere hvile mellem dansene.

»Det der med at gå i byen hver torsdag nat, det var måske ikke helt velfungerende,« siger han med et grin, men skynder sig at tilføje, som for at sikre, at ingen tror, han har levet asketisk de seneste år:

»Jeg synes egentlig ikke, det har været ofre. Man kan stadig godt gå i byen engang imellem, måske bare ikke tre dage om ugen, men så én eller to. Og det er også okay.«

Måske blev der lidt færre sene aftener, måske lidt flere timer på langs. Men Noah ofrede aldrig sine venner, fritimerne eller den helt almindelige glæde ved at være ung i en provinsby.

Men hvordan reagerer ens nærmeste så egentlig, når man pludselig står med et gennemsnit, der glimter som en guldmedalje? Noah svarer hurtigt og med en smittende latter, at resultatet aldrig har været afgørende for dem derhjemme. Det handlede ikke om 10- eller 12-taller, men om at Noah overhovedet stod dér med huen, klar til at tage hul på næste kapitel.

»Det vigtigste har altid været den indsats, jeg har lagt i det,« siger han enkelt.

Og så understreger han dét, der måske er det allerstørste og vigtigste ved hans fortælling – menneskene, der har været omkring ham hele vejen igennem. De mennesker, der ikke tæller karakterer, men som støtter, hjælper og bare er der.

»Det vigtigste har været, at jeg har haft gode mennesker omkring mig. Det betyder langt mere end selve karakteren,« siger han og nævner sin far, der tålmodigt satte kommaer i hans store opgaver. En hjælp, der for Noah samtidig understreger betydningen af støtte undervejs.

Nu venter sommeren med et job som lærervikar i en SFO i Haderslev. For første gang skal Noah stå over for »virkelige mennesker og ikke kun sidde med bøger,« som han selv formulerer det. Han ser frem til at tage skridtet ud i en hverdag med børn, liv og en masse nye udfordringer – langt fra eksamensbordene og karakterbladene.

»Det glæder jeg mig mega meget til. Bare dét at få prøvet det af og komme ud at møde mennesker. Jeg synes, det bliver mega spændende,« fortæller han.

Men selvom han glæder sig til livet væk fra bøgerne, er det alligevel de bøger, der på sigt kan vise sig at trække i ham igen. Efter sommeren venter først et sabbatår med vikarjobbet, og derefter – måske – et studie på universitetet. Lige nu overvejer Noah enten psykologi eller statskundskab i Aarhus. Noget, som han i begyndelsen ikke havde overvejet, men som hans flotte resultat har åbnet muligheden for.

»Jeg er blevet lidt mere hooked på, at jeg måske skal læse noget mere. Det handler nok også om, at jeg har haft nogle virkelig gode undervisere, som har vækket min interesse,« forklarer han.

At han overhovedet overvejer universitetet hænger nok også sammen med, at han hele vejen igennem har været glad for sit valg af skole. Han valgte helt bevidst HF på VUC-afdelingen på IBC i Haderslev – og det har betydet meget:

»Jeg har lært, at gymnasiet kan være andet end onde teenagere, der drikker hinanden under bordet. Her kunne vi være ærlige omkring, hvem vi var, og hvordan vi havde det,« siger Noah.

Gymnasiet blev derfor ikke bare en station på vejen mod et højt snit, men et sted, der gav ham roen til at vokse og finde ud af, hvem han selv var. Han beskriver miljøet som trygt, sundt og præget af voksne mennesker, der alle »havde prøvet livet lidt«. Derfor var det også nemmere at stille spørgsmål, at turde vise usikkerhed, at lytte og lære. Og sådan blev gymnasietiden ligeledes en livslektion, der gik langt ud over det akademiske.

Til sidst vender Noah tilbage til sin centrale pointe, der har gennemsyret hele hans historie. Livet behøver ikke være en lige linje, og karakterer behøver aldrig at være målet i sig selv. Det handler mere om at finde glæden ved det, man laver – og tage tingene stille og roligt. Så skal resultaterne nok komme helt af sig selv.

»Man skal slappe af og måske gå og vente et par år, hvis man har brug for det. Det gjorde jeg, og se nu, hvor fint det gik,« slutter Noah med et smil i stemmen.

For sådan lyder stemmen hos en ung mand, der har lært værdien af at tage tingene i sit eget tempo, og som nu er klar til det næste kapitel, fyldt med ro, nysgerrighed og tillid til, at vejen frem ikke behøver være planlagt på forhånd – den skal nok vise sig.

Nets afslører årsag til betalingskaos: »Sjælden komponentfejl«

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. I flere timer lørdag aften oplevede tusindvis af danskere, at betalingskortene svigtede i butikker, på festivaler og ved betalingsanlæg som Storebæltsbroen.

Nu melder Nets omsider ud med årsagen til det omfattende nedbrud, der skabte problemer landet over.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nets skyldtes nedbruddet en »sjælden komponentfejl« i virksomhedens bagvedliggende infrastruktur, som bliver håndteret af en unavngiven global partner. Fejlen var så alvorlig, at Nets’ backup-system, der normalt skal træde til i tilfælde af nedbrud, heller ikke virkede.

»Vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i pressemeddelelsen.

Nets understreger samtidig, at nedbruddet ikke skyldtes et cyberangreb.

Uafsluttede betalinger skabte problemer

Lørdagens nedbrud varede fra cirka klokken 19 til 22 og fik store konsekvenser for både bilister og festivalgæster.

Bilister på Storebæltsbroen strandede i lange køer, fordi betalingssystemerne var ude af drift. Samtidig blev festivaler som Grøn Koncert hårdt ramt, da gæster ikke kunne betale for mad, drikkevarer og andre varer.

Nogle restauranter oplevede endda at måtte lade kunderne gå med ubetalte regninger, fordi kortbetalingerne ikke fungerede, oplyser DR Nyheder.

Nets erkender også i pressemeddelelsen, at flere kunder efterføgende har oplevet fejltrækninger eller reservationer af beløb, som de ikke har brugt. Problemerne er ifølge Nets ved at blive løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.

»Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst,« oplyser Nets ifølge DR Nyheder.

Tiltag for at undgå gentagelser

Nets er nu gået i gang med at indføre nye sikkerhedstiltag, som skal forhindre lignende problemer i fremtiden. Ét af tiltagene indebærer en udvidelse af muligheden for offline betaling, der hidtil kun har været tilgængelig med fysiske Dankort.

»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« erkender Nets i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.

Den nye offline-løsning skal implementeres bredere – særligt i supermarkeder og apoteker, der betragtes som kritiske for forsyningen af basale varer.

Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at få Nets til at redegøre nærmere for hændelsesforløbet, og hvordan selskabets beredskabsplaner ser ud.

Ifølge Ritzau har Nets – der siden 2020 har været ejet af den italienske betalingskoncern Nexi – en markedsandel i Danmark på op mod 80 procent inden for kortbetalinger.

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.

Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?

Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.

Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.

Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.

Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.

Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.

Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.

DMI nedjusterer varsel – men uvejret er ikke overstået endnu

Af
Thea Dyhrberg
-
0

VEJRET. Efter et døgn med varsler om kraftige regnskyl og »meget farligt vejr« ser situationen tirsdag formiddag en smule lysere ud for flere byer i Trekantområdet. DMI har netop nedgraderet sit varsel fra kategori 3, betegnet som »meget farligt vejr«, til kategori 2, »farligt vejr«, for Fredericia, Vejle og Kolding. Middelfart ligger dog stadig under kategori 3 og skal desuden være særligt opmærksom på risikoen for lokale oversvømmelser.

Det fremgår af en frisk opdatering fra DMI, der tirsdag formiddag har gjort status på de massive regnmængder, som siden mandag har hærget store dele af Danmark. Flere steder har man målt store nedbørsmængder – eksempelvis er der faldet hele 110 mm regn i Neble på Møn, og lidt øst for Nykøbing Falster er der registreret 95 mm.

Selvom varslet for Fredericia, Kolding og Vejle nu er rykket tilbage til kategori 2, advarer DMI fortsat om, at der frem til tirsdag aften kan falde mellem 50 og 80 mm regn i området. Der er dermed stadig tale om »farligt vejr«, som kan skabe trafikale problemer og forstyrrelser i forsyningen.

»En front med regn og byger vil det næste døgns tid ligge stort set stille over den sydlige del af Danmark. I løbet af tirsdagen dannes et lavtryk over området, der giver fronten ny energi og skaber kraftig eller særdeles kraftig regn til den sydlige del af landet,« forklarer DMI’s vagthavende meteorolog Henning Gisselø.

Specielt Middelfart Kommune står fortsat til at opleve kraftig regn med over 80 mm, og her har DMI ydermere udsendt et særligt varsel om lokale oversvømmelser. Vandstanden i åer og søer forventes at stige, hvilket kan give oversvømmelser langs vandløb og i lavtliggende områder.

Den seneste melding fra GF Forsikring tirsdag formiddag viser imens, at antallet af skadesanmeldelser fortsat er beskedent. Forsikringsselskabet opfordrer dog bilister til fortsat at udvise forsigtighed, da vejene hurtigt kan blive farlige på grund af akvaplaning.

DMI følger situationen nøje og opdaterer varslerne løbende. Lokale borgere opfordres derfor fortsat til at holde sig orienteret om vejret, tage nødvendige forholdsregler og følge myndighedernes anbefalinger.

Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

Af
Thea Dyhrberg
-
0

VEJRET. Selvom DMI har varslet voldsomt og farligt vejr, har de regnskyl, der siden mandag aften har ramt store dele af landet, endnu ikke ført til mange forsikringsskader – i hvert fald ikke hos GF Forsikring.

Forsikringsselskabet oplyser tirsdag formiddag, at de indtil videre kun har modtaget en lille håndfuld anmeldelser fra kunderne.

»Her til formiddag kan vi konstatere, at der kun har været en lille håndfuld skadeanmeldelser efter regnmængderne. Men vi er opmærksomme på, at situationen kan udvikle sig hen over det kommende døgn, så vi har fuld fokus på at være der for medlemmerne med hjælp og gode råd,« siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, der forsikrer over 380.000 danskere.

Danskerne er ifølge direktøren efterhånden blevet gode til at tage deres forholdsregler mod vandmasserne. Derfor mener han, at de mange varsler og de gode råd, som løbende er blevet formidlet af medierne, har haft en positiv effekt.

»Man kan sige, at vi er blevet ‘vant til vandet’, forstået på den måde, at folk generelt er gode til at følge de gode forebyggelsesråd, som også medierne har været gode til at formidle til boligejerne,« siger Martin Rundager.

Men selvom boligejerne har taget regnvarslet alvorligt, kan situationen stadig ændre sig drastisk. Derfor opfordrer forsikringsselskabet bilisterne til at være ekstra opmærksomme, da det kraftige regnvejr kan føre til farlige situationer på vejene – især i forbindelse med akvaplaning.

»I denne ferietid er der mange, som kører i områder, hvor de ikke kender vanddybden og vejenes beskaffenhed. Her er det gode råd, at man aldrig bør køre ud i vand, hvor man ikke kender dybden – og så skal man selvfølgelig huske at lette trykket på speederen,« siger Martin Rundager.

GF Forsikring henviser samtidig til Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside, hvor bilisterne kan finde flere råd til sikker kørsel i regnvejr.

DMI skærper vejret yderligere – Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle omfattet af »meget farligt vejr«

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJRET. Det voldsomme regnvejr, der siden mandag har bevæget sig ind over landet, tager nu til i styrke. DMI har mandag eftermiddag opgraderet sit varsel for blandt andet Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Kommunerne ligger nu i kategori 3, som er det højeste niveau af varsling og betegnes som »meget farligt vejr«.

Opgraderingen kommer efter, at prognoserne viser, at regnfronten, der er parkeret over Danmark, vil give endnu større nedbørsmængder end først forventet. Frem til tirsdag aften forventes der således nu at falde mere end 80 millimeter regn i området – og nogle steder helt op til 120 millimeter eller mere.

Det er næsten dobbelt så meget som hele juli måneds gennemsnitlige nedbørsmængde på 65,8 millimeter. Det massive regnskyl øger risikoen yderligere for lokale oversvømmelser, da jorden allerede mange steder er mættet med vand.

»De store mængder regn medfører en hurtig og markant stigning i vandstanden i vandløb og søer. Dette kan føre til oversvømmelser langs vandløb og søer, men også i lokale lavninger og flaskehalse, hvor vandet ikke kan ledes hurtigt nok væk,« skriver vagthavende meteorolog Marie Timm fra DMI i en opdatering mandag eftermiddag klokken 15.30.

Fyns Politi har i forbindelse med opgraderingen også udsendt en advarsel på det sociale medie X, hvor de opfordrer borgerne til at tage situationen alvorligt og sikre sig mod oversvømmelser:

»I åer og søer kan vandstanden blive højere end normalt som følge af eventuelle store regnmængder. Bor du nær sådanne og af og til oplever høj vandstand, så tag dine forholdsregler. Flyt værdigenstande, biler og andet.«

Med kategori 3-varslet anbefaler DMI, at man følger myndighedernes råd, og er ekstra opmærksomme på, hvordan vejrsituationen udvikler sig lokalt. 

Samtidig er forsikringsselskaber som Alm. Brand, If, Topdanmark, Codan og GF Forsikring tidligere mandag gået ud med anbefalinger om, at man sikrer sit hjem bedst muligt mod oversvømmelser. Det indebærer blandt andet, at man renser tagrender og afløb, løfter værdifulde ejendele op fra kældergulvet og hjælper naboer, der eventuelt er bortrejst.

Mens store dele af Trekantområdet nu ligger under det højeste varselsniveau, går nabokommuner som Haderslev, Billund og Vejen den modsatte vej og ligger fortsat i kategori 2, betegnet »farligt vejr«. Her ventes der altså lavere mængder nedbør, men stadig med risiko for skybrud og lokale oversvømmelser.

Se kortet her.

Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare opfordringer og gode råd til boligejerne om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod de store mængder nedbør, som DMI har varslet i de kommende døgn.

Hos If Forsikring understreger boligchef Helene Ibsen, at de kraftige regnskyl kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere er bortrejst på ferie.

»Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,« siger Helene Ibsen og fortsætter:

»Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel.«

Hos Codan og Alm. Brand deler man bekymringen. Direktør i Skade, Lis Katz Krefeld, opfordrer boligejerne til at være ekstra omhyggelige med de små, men effektive foranstaltninger.

»Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig, og i mange tilfælde kan risikoen for skader mindskes med simple tiltag som at rense tagrender og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger hun.

Særligt alvorligt kan det blive i de områder, der er placeret i DMI’s kategori 3, som for eksempel Hedensted og dele af Fyn, hvor der ventes over 80 mm regn på kort tid.

Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, opfordrer borgerne til at tænke bredere end blot deres eget hjem.

»Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer,« siger Martin Rundager.

Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd, der kan hjælpe med at sikre boligen:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, og tjek afløbsriste for blade og snavs.
  • Fjern eller hæv genstande mindst 30 cm fra gulvet i kælderen.
  • Luk alle vinduer og døre grundigt, og brug eventuelt vandsikringstape ved åbninger.
  • Sørg for, at løse genstande i haven som havemøbler ikke kan flytte sig og forårsage skader.
  • Få naboer eller venner til at holde øje med boligen, hvis du selv er bortrejst.

Varslingen gælder fra mandag eftermiddag til tirsdag aften, men nedbøren forventes at aftage først onsdag. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man holder øje med udviklingen og reagerer hurtigt, hvis der opstår skader.

DMI skærper varsel: Nu ligger store dele af Trekantområdet i kategorien “farligt vejr”
1...404142...110Side 41 af 110