12.6 C
Copenhagen
fredag 9. maj 2025

Pas på kø i påsken: Her er dagene, du skal undgå på vejene

0

TRAFIK. Påsken står for døren, og traditionen tro betyder det både gækkebreve, chokoladeæg, familiehygge – og en god portion tålmodighed på vejene. Allerede fra fredag den 11. april vil danskerne i stort tal sætte kursen mod sommerhuse, familie og hyggelige sammenkomster, og derfor venter der flere dage med risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.

Vejdirektoratet varsler, at især fredag den 11. april kan blive en udfordring for bilisterne, når ferietrafikken møder den normale myldretid om eftermiddagen. Allerede dagen efter – lørdag den 12. april – vil trafikken igen være tæt, særligt mellem klokken 10 og 14, når mange benytter weekenden til at komme hurtigt afsted.

Efter et par dage med relativt rolig trafik, starter anden bølge af påskeudflugter onsdag den 16. april og fortsætter skærtorsdag den 17. april. Her forventer Vejdirektoratet særlig stor trafik mod de populære sommerhusområder, især langs rute 11 ved den jyske vestkyst, rute 21 mod Sjællands Odde samt på Hillerødmotorvejens forlængelse (rute 16).

Pas på E45 og vejarbejder

Hvis turen går ad motorvej E45 mellem Vejle og Randers, skal du være ekstra opmærksom. Et stort vejarbejde med udvidelse af motorvejen betyder, at hastigheden er sat ned, og sporene er smallere end normalt. Dette kan skabe ekstra risiko for kø og forsinkelser.

Påsken er højsæson for ferietrafik. Grafik: Vejdirektoratet

Samtidig minder Vejdirektoratet om, at forårsvejret kan være særligt udfordrende. Lavtstående sol, pludselige regnbyger, kraftig vind eller risikoen for råvildt på vejene – især omkring skumringstid – kan give bilister ubehagelige overraskelser. Derfor opfordres man til at holde afstand, sætte ekstra tid af og holde øje med vejrforholdene, inden man sætter sig bag rattet.

Hjemturen bliver mere spredt

Når det gælder hjemrejsen fra påskeferien, vurderer Vejdirektoratet, at trafikken generelt vil blive fordelt på flere dage. Derfor ventes hjemturen at blive lettere og uden de store forsinkelser. Alligevel anbefaler Vejdirektoratet fortsat, at man tager højde for mulige trafikale udfordringer, holder god afstand og holder sig opdateret via Trafikinfo.dk eller P4 Trafik.

Gode råd fra Vejdirektoratet:

  • Undgå de mest trafikerede perioder, især fredag den 11. og onsdag den 16. april.
  • Planlæg ekstra tid til turen.
  • Tjek altid den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
  • Vær særligt opmærksom ved vejarbejder og områder med risiko for råvildt.
  • Medbring drikkevarer til eventuelle forsinkelser.
  • Tjek vejrudsigten inden du kører.
  • Hold dig løbende opdateret via radioens trafikinformationer.

Nu skal Danmarks gamle idrætshaller have en makeover

0

FORENING. Siden 1960’erne har tusindvis af børn og voksne løbet, hoppet og jublet i de klassiske danske idrætshaller. Men mange steder hænger hallerne fast i fortiden, og nu skal der ske noget nyt.

Derfor er Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) gået sammen om kampagnen »Idrætshaller til tiden«, hvor mere end 30 millioner kroner skal investeres i at puste nyt liv i landets gamle idrætsbygninger.

I alt ti haller vil blive udvalgt til at få 150.000 kroner hver til at udvikle planer for en mere moderne og brugervenlig hal. Ud af dem vil tre haller til sidst få op til 10 millioner kroner hver, så planerne kan føres ud i livet.

DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen er klar i mælet. Han mener, at de gamle haller stadig kan spille en central rolle, men der skal nytænkes.

»Den klassiske idrætshal har i årtier været et fantastisk omdrejningspunkt for indendørsidrætten. Vi elsker disse haller, men vi tror, de kan blive endnu bedre. Fx ved at skabe bedre rammer for idrætsforeningernes sociale aktiviteter eller være mere imødekommende over for nye idrætstendenser – uden at gå på kompromis med de klassiske idrætters behov,« siger han.

Idrætshallerne skal følge med tiden

I Danmark findes der ca. 1.600 klassiske idrætshaller, og langt de fleste blev opført i 1960’erne efter samme opskrift. Men siden dengang er danskernes idrætsvaner ændret markant. Det betyder, at der er behov for at tænke nyt, mener Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Han peger på, at idrætshallerne skal opdateres, så de igen kan blive naturlige samlingspunkter i lokalsamfundene.

»Siden de første idrætshaller blev opført, har de udgjort rygraden i det danske foreningsliv. De nu over 1600 idrætshaller landet rundt spiller stadig en meget vigtig rolle i udviklingen af fritidslivet, idrætsfællesskaberne og lokalsamfundene landet rundt. Samtidig er der sket meget med danskernes idrætsvaner. Derfor ser vi et stort potentiale i at udvikle idrætshallerne, så de i højere grad understøtter ønsket om fleksible aktiviteter og sociale rammer,« siger han og understreger samtidig, at hallerne også skal leve op til nutidens bæredygtighedskrav.

»Med kampagnen Idrætshaller til tiden ønsker vi at nytænke Danmarks nok vigtigste mødesteder og skabe gode eksempler på ombygninger af fremtidens samlingspunkter for idræt, aktivitet og fællesskab for byerne.«

Kan blive klar i 2028

Ansøgningsfristen for de idrætshaller, der ønsker at være med i projektet, er den 17. november 2025. Allerede i januar 2026 offentliggøres de første ti haller, der skal arbejde videre med planerne. De tre endelige projekter, der hver får op til 10 millioner kroner, bliver offentliggjort i efteråret 2026.

Hvis alt går efter planen, kan de første fornyede og moderniserede idrætshaller stå klar til indvielse i 2028.

Livsfarlig uopmærksomhed: Ny kampagne skal stoppe ulykker med varebiler

0

TRAFIK. Tusindvis af håndværkere og chauffører kører hver dag ud på de danske veje i varevogne, og ofte sker der ting bag rattet, der fjerner deres fokus fra trafikken. Det har alvorlige konsekvenser, viser tal fra Vejdirektoratet. Uopmærksomhed er årsag til hele seks ud af ti dødsulykker, og her spiller varebiler ofte en central rolle.

Derfor lancerer Rådet for Sikker Trafik og forsikringsselskabet Alm. Brand nu en landsdækkende kampagne, som skal få flere chauffører af varebiler til at rette opmærksomheden tilbage på vejen.

– Uopmærksomhed og manglende orienteringer i trafikken er desværre skyld i alt for mange ulykker med erhvervskøretøjer. Vores skadestal viser, at varevogne tegner sig for tre ud af fire skader blandt vores erhvervskunder, og håndværkere er involveret i næsten halvdelen af hændelserne, siger Lone Kyhl Hendriksen, koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand Group.

Hun håber, at kampagnen kan være med til at forebygge og reducere antallet af ulykker.

Uro bag rattet giver risiko på vejene

Ifølge en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, der har spurgt 1.002 chauffører af varevogne, er uopmærksomhed stadig et stort problem. 17 procent af chaufførerne indrømmer, at de ofte eller en gang imellem bruger deres håndholdte mobiltelefon, mens de kører. Hele 35 procent taster ofte eller en gang imellem på GPS’en under kørslen, og 15 procent læser arbejdspapirer bag rattet.

Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, understreger, at det er afgørende at ændre den kultur, hvor chauffører laver alt muligt andet end at holde øjnene på vejen:

– Hvis en varevogn rammer en almindelig bilist, cyklist eller fodgænger, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor voldsomme skaderne kan blive. Det er problematiske arbejdsvilkår, hvis man har så travlt eller er så presset, at man er nødt til at bruge køreturen til alt muligt andet end at komme fra A til B, når man kører varebil. Det er vigtigt, at den enkelte chauffør har fokus på det, og at virksomheden skaber rammer, der gør arbejdsdagen sikker – også bag rattet.

Virksomheder skal tage ansvar

Med den nye kampagne opfordrer Rådet for Sikker Trafik virksomheder til at skabe en klar politik for sikker adfærd i trafikken. Det er også virksomhedernes ansvar at sikre, at deres ansatte kører sikkert, mener Michael Svane, formand for Rådet for Sikker Trafik.

– Virksomhederne har et stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af ulykker. Derfor er det positivt, at vi med det nye samarbejde med Alm. Brand kan sætte fornyet fokus på ledelsens ansvar for en sikker trafikkultur, når medarbejderne er på farten. Den gode adfærd i trafikken fremmes, når ledelsen sammen med medarbejderne tager ansvar for, at medarbejderne, der har vejene som deres arbejdsplads, kender virksomhedens politik for trafiksikkerhed, udtaler han.

Som en hjælp til virksomhederne har Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand derfor udarbejdet en såkaldt ”Kør Sikkert-guide”, som virksomheder kan anvende for at forbedre sikkerheden for ansatte, der kører i arbejdstiden. Guiden indeholder konkrete anbefalinger og råd til at minimere ulykker, der skyldes uopmærksomhed i trafikken.

Kampagnen starter i dag, den 7. april, og vil blive synlig på Rådet for Sikker Trafiks sociale medier, YouTube, Ekstra Bladet samt en række håndværkermedier.

Forfatterfest: Nu deles bibliotekernes 209 millioner kroner ud

0

KULTUR. Flere end 10.000 danske forfattere, oversættere, illustratorer og komponister fik mandag morgen en glædelig overraskelse, da årets bibliotekspenge tikkede ind på kontoen. I alt blev 209 millioner kroner fordelt af Slots- og Kulturstyrelsen, og det er igen de store navne, der tager de største beløb med hjem.

I gennemsnit modtager hver af de 10.226 personer 20.432 kroner, mens topscoreren kan glæde sig over hele 731.955 kroner. I år ligger forfatter Kim Fupz Aakeson helt i top, efterfulgt af navne som Bjarne Reuter og Kenneth Bøgh Andersen.

Pengene bliver fordelt på baggrund af, hvor ofte forfatteres værker bliver lånt ud på landets biblioteker, digitale tjenester og folkeskolernes pædagogiske læringscentre.

Det er andet år i træk, at Slots- og Kulturstyrelsen bruger en dynamisk model til at fordele pengene mellem fysiske og digitale udlån. Fordelingen er stabil, og i år gik 21,5 procent af pengene til digitale bøger, mens resten gik til fysiske udlån.

– Ud af de 10.226 modtagere i 2025 får 6.460 personer midler for e-bøger og netlydbøger. Det svarer til 63 procent af alle modtagere, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Ser man nærmere på tallene, får forfattere gennemsnitligt 16.034 kroner for fysiske bøger og 6.961 kroner for digitale bøger.

Krimiforfattere dominerer digitalt

Mens de kendte børnebogsforfattere ofte topper listen for de fysiske bøger, er det især krimigenren, som dominerer blandt modtagere af bibliotekspenge for digitale udlån. Her indtager Maria Helleberg førstepladsen, efterfulgt af krimiforfatterne Inger Gammelgaard Madsen og Michael Katz Krefeld.

Listen viser tydeligt, at danske læsere er vilde med spændingsfyldte historier, når det kommer til e-bøger og lydbøger. Også etablerede krimiforfattere som Leif Davidsen, Anna Grue og Elsebeth Egholm finder vej til den digitale top 10-liste.

Fakta om bibliotekspengene

Bibliotekspenge udbetales én gang årligt, baseret på udlånstal fra både fysiske og digitale bøger. Fra 2018 til 2023 var fordelingen mellem fysiske og digitale bøger fastlagt på forhånd, men siden 2024 er fordelingen blevet dynamisk og afhænger af det konkrete forhold mellem digitale og fysiske udlån.

I 2025 er der afsat i alt 208,9 millioner kroner til bibliotekspenge specifikt til bøger. Beløbet er til rådighed fra i dag, den 7. april 2025.

Man kan se hele listen over modtagere af bibliotekspenge hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Aarsleff Rail skal fortsat holde danske stationer i topform

0

BUSINESS. DSB’s stationer landet over vil også i de kommende to år blive vedligeholdt af Aarsleff Rail. De seneste fem års tætte samarbejde mellem DSB og Aarsleff Rail forlænges således yderligere med en to-årig facility management-kontrakt.

Aarsleff Rail har ansvaret for vedligeholdelsen af bygninger, perroner og tekniske installationer på mere end 400 stationer i Danmark. Opgaverne spænder vidt – fra udskiftning af belysning, så energiforbrug og lysniveau lever op til moderne standarder, til reparationer efter hærværk samt sikring af velfungerende billetautomater.

– Facility management-kontrakter er et godt supplement til vores mere projekttunge forretning, og vi glæder os over, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med DSB. Vores opgaver er meget varierende lige fra vedligehold af elektriske anlæg til skadedyrsbekæmpelse og døgnbemanding af overvågningscentralen. For os handler det om at levere en god og hurtig service til DSB og passagererne, uanset hvor i Danmark stationen ligger, siger afdelingsdirektør Thomas Kristensen fra Aarsleff Rail.

Fra billetautomater til belysning

I dag beskæftiger Aarsleff Rail sammen med søsterselskabet Wicotec Kirkebjerg cirka 50 teknikere med baggrund som blandt andet elektrikere og VVS-teknikere. Samtidig er der ansat specialuddannede medarbejdere, der kan løse mere specifikke opgaver, eksempelvis relateret til DSB’s billetautomater og overvågningssystemer. Hertil kommer 25 administrative medarbejdere, der skal sikre, at henvendelser fra passagerer bliver håndteret hurtigt.

– Vores dygtige medarbejdere fungerer i flere funktioner som DSB’s repræsentanter over for de togrejsende, og de forstår vigtigheden af at levere god og personlig service. Derudover har vi en stor og dedikeret organisation fordelt over hele landet, så vi har gode forudsætninger for at servicere DSB’s bygnings- og anlægsmasse på en professionel måde og udnytte vores stærke kompetencer inden for tekniske installationer, digitalisering, jernbanesikkerhed og styring, siger Thomas Kristensen.

Trygge stationer giver gode rejser

Hos DSB er man glade for, at samarbejdet med Aarsleff Rail fortsætter. Ifølge Lars Gøtke, direktør i DSB Ejendomme, understøtter samarbejdet det løfte, DSB giver sine kunder om en tryg og behagelig rejseoplevelse.

– DSB’s løfte til kunderne er, at de skal have en tryg rejse. Tryghed kræver blandt andet, at perronerne fremstår rene og imødekommende, og at lyset på stationen fungerer. Med denne forlængelse kan vi fortsætte arbejdet med at forbedre vores stationer og sikre, at de lever op til de høje standarder, vi har sat, siger Lars Gøtke.

Billigere biler? Handelskrigen siger nej

0

BUSINESS. En mulig handelskrig mellem store økonomier i verden vækker bekymring, men håbet om lavere bilpriser i Danmark er ikke realistisk. Det fastslår brancheorganisationen Mobility Denmark, der repræsenterer den danske bilbranche.

De globale spændinger, der lige nu rammer verdensmarkedet, betyder nemlig ikke, at danske forbrugere kan se frem til billigere biler. Tværtimod kan den verserende konflikt føre til yderligere forstyrrelser af de globale forsyningskæder og dermed højere priser på biler herhjemme.

– Selvom verdens bileksport til USA forventes at aftage, vil bilerne ikke nødvendigvis finde til Europa med lavere priser for danske bilkøbere. Bilerne er ikke altid kompatible med vores behov og reguleringer, og bilerne er ikke elbiler, hvilket betyder, at de ikke passer ind i de politiske incitamenter og forbrugernes præferencer herhjemme, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Han forklarer, at mange af de bilmodeller, som i øjeblikket eksporteres til USA, ikke nødvendigvis er egnede til det europæiske – og dermed heller ikke det danske – marked. Herhjemme er der en klar præference for elbiler, og mange modeller fra det amerikanske marked opfylder hverken tekniske krav eller danske forbrugeres ønsker.

Stigende risiko for dyrere biler i Danmark

Situationen omkring handelskrigen er fortsat uforudsigelig, men risikoen for forstyrrelser og højere omkostninger i bilproduktionen stiger, jo mere konflikten eskalerer. Og det kan hurtigt mærkes i Danmark, understreger Mads Rørvig.

– Hvis komponenter og råvarer bliver dyrere eller sværere at få fat i, bliver bilproduktionen også dyrere. Det er en reel risiko, vi skal tage alvorligt. I Danmark mærker vi allerede konsekvenserne, når der er pres på logistik og leverancer – og en global handelskrig vil kun forstærke det, siger han.

Region Syddanmark viser flotte takter i kræftbehandlingen

0

REGIONEN. Når man får konstateret kræft, er det afgørende for både patient og pårørende, at der ikke går unødig tid, før behandlingen sættes i gang. Netop derfor vækker det glæde hos Region Syddanmark, at man nu kan præsentere flotte resultater på kræftområdet.

I 4. kvartal af 2024 nåede regionen en målopfyldelse på 83 procent for kræftpakkerne, hvilket ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 79 procent. Målopfyldelsen dækker over, hvor mange af regionens kræftforløb der har været inden for de fastsatte standardtider – det vil sige den samlede tid fra patientens udredning starter, til behandlingen påbegyndes.

Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, er begejstret over udviklingen:

– Kræft rammer patienter og pårørende hårdt. Derfor er jeg virkelig glad for, at vores region er lykkedes med flotte resultater for 4. kvartal 2024. Det kan vi kun takke vores dygtige og dedikerede medarbejdere for er lykkedes.

Få fejl trods tusindvis af behandlinger

Det er ikke alene målopfyldelsen, der ser positiv ud. Også når det gælder overholdelse af de maksimale ventetider – de tidsfrister, patienter lovmæssigt har krav på – viser regionens tal solide resultater. I 4. kvartal 2024 omfattede dette 15.149 forløb, hvoraf næsten 95 procent blev gennemført inden for tidsfristen.

Blot omkring fem procent af forløbene overskred tidsfristen, typisk på grund af patienternes eget ønske eller helbredsmæssige årsager. I seks tilfælde, hvad der svarer til 0,04 procent af samtlige forløb, skyldtes overskridelsen menneskelige fejl.

– Jeg glæder mig over, at tidsfristen overholdes i langt de fleste tilfælde. Vi stræber altid efter, at alle patienter kan komme til så hurtigt som muligt. Så jeg er tilfreds med, at det kun er i meget få tilfælde, at reglerne ikke er overholdt. I så store organisationer som vores sygehuse vil man naturligvis aldrig helt kunne undgå menneskelige fejl, og jeg ved, at medarbejderne knokler hårdt for at opretholde dette rigtig flotte niveau og sikre patienternes rettigheder samt lære af fejlene, siger Mette With Hagensen.

Ny overvågning har skabt forbedringer

Region Syddanmark har tidligere været udfordret på kræftområdet med længere ventetider. Det medførte, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2023 iværksatte planen ”Genopretning af kræftområdet”, som blandt andet krævede øget monitorering og overvågning af ventetider.

Efter Rigsrevisionens efterfølgende undersøgelse af regionernes overskridelser har Region Syddanmark implementeret et nyt system til registrering af ventetiderne. Dette har betydet en systematisk forbedring, der tydeligt afspejles i de seneste positive resultater.

– Jeg må bare sende en kæmpestor ros til medarbejderne på sygehusene, som har arbejdet seriøst med en styrket indsats på det her område. Det giver tryghed og ro i maven for både patienter og pårørende, at de kommer rettidigt til udredning og behandling. Vi var allerede i gang med at rette op, inden Rigsrevisionens kritik kom, og vi knokler videre for at nedbringe de heldigvis få overskridelser, afslutter Mette With Hagensen.

Ny digital løsning sikrer hurtigere diagnose af hudkræft hos din egen læge

0

SUNDHED. En ny aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) betyder, at danskerne nu kan få hurtigere svar på, om en hudforandring er kræft.

Projektet, der har fået navnet “Digital Hudkræftdiagnostik”, gør det muligt for landets praktiserende læger hurtigt at få en speciallæges vurdering via en app kaldet Dermloop. Gennem appen sender lægen billeder af mistænkelige hudforandringer direkte til en hudlæge, som hurtigt sender en vurdering tilbage.

Formand for RLTN, Lars Gaardhøj, glæder sig over aftalen:

– Det er meget positivt, at vi nu har en aftale, der på den ene side gør, at borgerne får hurtig afklaring om deres situation, og som på den anden aflaster de praktiserende læger, fordi den nye app sikrer hurtig hjælp fra hudlægerne. Jeg er rigtig glad for, at aftalen sikrer udbredelse af nye løsninger i almen praksis. Der er behov for, at almen praksis bliver styrket til den kommende omstilling af sundhedsvæsnet, hvor borgerne skal kunne opleve et nært sundhedstilbud, der er fagligt rustet til at kunne håndtere nye opgaver.

Kortere ventetid og færre unødige henvisninger

Med den nye løsning vil patienter, som får undersøgt hudforandringer hos egen læge, opleve kortere ventetid på svar, og lægerne vil få et nyttigt værktøj, som kan begrænse antallet af unødvendige henvisninger.

Niels Ulrich Holm, formand for Opgaveudvalget og næstformand i PLO, fremhæver løsningens mange fordele:

– Projektet er både en kvalitetssikring og et læringsredskab, som bringer almen praksis og hudlæger tættere sammen. Samtidig accelererer vi diagnostikken på en intelligent og bæredygtig måde. Stor ros til Danske Regioner for at udvikle en model, der styrker udredningshastigheden. Og til udvikler Niels Kvorning for at drive projektet helt frem til implementering.

Kan udbredes til andre hudsygdomme

I første omgang er projektet fokuseret på hudkræftdiagnoser, men planen er, at løsningen med tiden også skal bruges til andre hudlidelser som eksem og lignende dermatologiske sygdomme.

Projektet udrulles trinvis. Til at begynde med vil cirka 20 procent af lægerne i de regioner, som deltager i projektet, få adgang til løsningen. Undervejs vil der blive fulgt op og evalueret på data, før projektet udbredes yderligere.

Fakta: Sådan foregår processen

Når den praktiserende læge skal bruge Dermloop-systemet:

1. Lægen indhenter patientens samtykke.

2. Patienten oprettes med CPR-nummer.

3. Lægen tager fotos af hudlæsionen med DermKit.

4. Der udfyldes dokumentation om patienten og læsionen.

5. Den digitale sag sendes til vurdering hos dermatologen.

6. Lægen informerer patienten om vurderingen og evt. opfølgning.

Aftalen er forankret i Region Hovedstaden og skal nu behandles politisk i de øvrige fire regioner, som ventes at tiltræde aftalen snarest.

Solens halvmåne-smil kan ses fra Jylland og Fyn

0

NATUR. I dag kan danskerne opleve en særlig himmelsk begivenhed, når en delvis solformørkelse kan ses omkring middagstid. Det sker, når månen passerer ind foran solen og dækker en del af dens overflade.

Den delvise solformørkelse begyret omkring klokken 11.27 og vil være tydeligst cirka klokken 12.20, hvor op til 28 procent af solens overflade vil være dækket af månen – set fra Jyllands vestlige kyster. På Fyn vil cirka en fjerdedel af solen være dækket, mens procenten falder lidt, jo længere mod øst man befinder sig.

Det betyder dog ikke, at himlen bliver mørk, da der stadig vil være rigeligt med sollys. Det anbefales derfor kraftigt at bruge specielle solformørkelsesbriller eller solfiltre, da det er skadeligt at se direkte på solen med det blotte øje.

Jylland og Vestfyn har gode chancer

Vejret ser ifølge prognoserne lovende ud for det meste af Syd- og Vestdanmark, især i Jylland og på Vestfyn, hvor en opklaring fra vest ventes at give gode chancer for klart udsyn.

På Østfyn og Sjælland er chancerne lidt dårligere, idet skyerne kan hænge længere tid over landsdelen og dermed dække for oplevelsen.

Solformørkelse ses med års mellemrum

Den seneste delvise solformørkelse synlig i Danmark var i oktober 2022. Dengang dækkede månen 38 procent af solens overflade. Dagens formørkelse er altså lidt mindre udtalt, men stadig en sjælden mulighed for at opleve, hvordan solen langsomt forvandles til en halvmåneform.

Den næste større solformørkelse, der vil kunne opleves fra Danmark, sker i august 2026, hvor 85 procent af solskiven vil være dækket.

Husk solbrillerne – men de rigtige af slagsen

Hvis du vil nyde synet, skal du sikre dig at have det rigtige udstyr. Almindelige solbriller er ikke nok. I stedet bør du anvende specielle solformørkelsesbriller eller solfiltre, som beskytter øjnene mod solens skarpe lys.

Der er flere arrangementer rundt omkring i regionen, hvor man kan få hjælp til at observere fænomenet sikkert.

Så kig op – men med forsigtighed – når månen i dag tager en bid af solen over Danmark.

Ny behandling skal sikre bedre hjælp til psykisk syge med misbrug

0

Region Syddanmark vil nu gøre livet lettere for patienter, der både kæmper med en psykisk lidelse og samtidig har et rusmiddelproblem. Fra 1. juli 2025 vil regionen derfor overtage en større del af ansvaret for rusmiddelbehandlingen, så flere patienter fremover kan få et samlet og mere koordineret behandlingstilbud.

I dag oplever mange patienter, at de skal navigere mellem kommunens rusmiddelcenter og regionens psykiatriske tilbud. Men med det nye initiativ samles behandlingen ét sted – hos Region Syddanmark. Målet er at skabe en mere sammenhængende behandling og dermed undgå, at patienterne ”falder mellem to stole”.

Tiltaget sker som led i en national indsats for at styrke psykiatrien i hele landet, og Region Syddanmark går nu i gang med at implementere modellen lokalt.

Formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet (V), understreger, at det nye tiltag skal sikre, at patienterne oplever større sammenhæng:

– Vi ved, at mange patienter med både psykisk sygdom og problematisk rusmiddelbrug har haft svært ved at få den rette hjælp, fordi behandlingen har været delt op mellem forskellige instanser. Med dette nye tilbud tager vi et vigtigt skridt mod en mere koordineret og sammenhængende indsats, hvor vi ser på hele mennesket og sikrer, at væsentligt færre i denne patientgruppe falder mellem to stole, siger hun og fortsætter:

– Det er en vigtig milepæl i vores arbejde med at forbedre psykiatrien.

Samarbejde på tværs

Det nye initiativ bliver til i et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne. I praksis betyder det, at medarbejderne bliver efteruddannet med nye faglige standarder, og der vil være stor fokus på at sikre gode overgange, når patienterne flyttes fra kommunalt regi til den regionale psykiatri.

Kommunerne og Region Syddanmark har allerede taget hul på arbejdet ved at afholde lokale overleveringsmøder, hvor rusmiddelcentre og psykiatrien sammen sikrer en god overgang for patienterne.

Gennemføres gradvist

Den integrerede dobbeltdiagnosebehandling bliver gradvist indført i tre faser. Fra juli 2025 vil borgere, der allerede modtager både rusmiddelbehandling i kommunen og psykiatrisk behandling i regionen, blive tilbudt samlet behandling i regionen. Et år senere, i juli 2026, vil borgere med psykisk sygdom, som i dag udelukkende modtager kommunal rusmiddelbehandling, blive inkluderet.

I første fase er 360 borgere allerede blevet henvist til den integrerede behandling, og 22 har afsluttet forløbet. Hele processen forventes afsluttet 1. januar 2027.