KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede sig som en hjælpsom bankmedarbejder. Men bag facaden gemte sig kriminelle, som med list og pres fik ofrene til at udlevere både kort og koder. Nye tal fra Finans Danmark viser, at alene i andet kvartal af 2025 blev 519 danskere udsat for de såkaldte falske bankbude, og at de mistede sammenlagt 6,9 millioner kroner.
I gennemsnit blev der hver dag i april, maj og juni franarret næsten seks danskere deres betalingskort i eget hjem. Særligt ældre borgere over 80 år er hårdt ramt. De har i gennemsnit mistet godt 13.000 kroner hver, og i flere tilfælde har de oplevet, at de kriminelle ikke blot har været pågående, men ligefrem truende.
»Det er meget ubehageligt at blive opsøgt i sit eget hjem af kriminelle, der udgiver sig for at være medarbejdere fra banken. Derfor er det også vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme. Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til, at vi vil hinanden det godt,« siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør i Finans Danmark.
Selv om de nye tal viser et fald på omkring ti procent i forhold til de seneste kvartaler, understreger Finans Danmark, at niveauet fortsat er alt for højt. De beskriver, hvordan svindlerne tilpasser deres metoder. I nogle tilfælde har de forsikret borgerne om, at de bare kunne klippe kortet over, inden de afleverede det. Men svindlerne ved, at så længe chippen ikke ødelægges, kan kortet fortsat bruges kontaktløst.
De udspekulerede metoder har flere steder ført til frygt og utryghed blandt ofrene. Enkelte borgere har forklaret, at de følte sig truet til at udlevere deres betalingskort, fordi de var bange for, hvad gerningsmændene ellers kunne finde på.
»Vores bedste råd er, at vi taler med hinanden om den her type kriminalitet – og gerne med vores forældre og bedsteforældre, så man er på vagt. Det er der heldigvis flere og flere, der er. Vi har i denne sommer set historier om anholdelser af kriminelle, hvor ofrene har fattet mistanke og kontaktet politiet, før de kriminelle mødte op på deres adresse. Det er det helt rigtige at gøre. For husk – ingen rigtige bankmedarbejdere møder op i dit hjem,« siger Michael Busk-Jepsen.
Hos politiet vækker tallene fra Finans Danmark genklang. Mange politikredse, herunder Sydøstjyllands Politi, har de seneste år flere gange advaret mod netop falske bankbude. I begyndelsen af 2025 udsendte Sydøstjyllands Politi en pressemeddelelse, efter at flere borgere i kredsen var blevet opsøgt af svindlere, der udgav sig for at være fra banken. I den forbindelse slog politikommissær Jesper Julian Christensen fast, at ingen borgere skal udlevere hverken kort, koder eller kontanter til fremmede. Advarslerne gentages jævnligt, fordi problemet bliver ved med at dukke op i nye varianter.
Udviklingen de seneste år har vist, at svindlerne hele tiden tilpasser sig. Først begyndte det med telefonopkald, hvor falske bankfolk overtalte folk til at udlevere oplysninger. Nu møder de personligt op for at gøre bedraget mere troværdigt. Enkelte har sågar iklædt sig tøj, der ligner bankens medarbejdere, for at virke mere overbevisende.
Ifølge Finans Danmark har falske bankbude i første halvår af 2025 svindlet over 1.100 danskere for mere end 15 millioner kroner.
TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne mellem Sønderborg og Tinglev. Beslutningen kommer efter to ulykker med kort tids mellemrum på strækningen.
Når togene igen begynder at køre mellem Tinglev og Sønderborg, bliver hastigheden sat ned fra 100 til 70 kilometer i timen ved de seks overkørsler, der har advarselsanlæg men ingen bomme. Ifølge Banedanmark betyder det, at bremselængden bliver halveret, og at lokomotivførerne får mere tid til at reagere, hvis biler eller mennesker er i overkørslen.
»Vi er alle meget berørt af de to ulykker, der med kort tids mellemrum har været i to overkørsler på strækningen. Banedanmark og DSB er derfor her og nu blevet enige om, at togene sætter hastigheden ned i overkørslerne, til 70 kilometer i timen. Det sker, mens vi gennemfører en grundig analyse af, hvilke tiltag der er behov for frem til overkørslerne som planlagt får bomanlæg i første halvår 2027,« siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.
Udover den midlertidige hastighedsnedsættelse har Banedanmark beskåret beplantningen ved overkørslerne for at skabe bedre udsyn. Tre af dem, Kådnervej, Visgårdvej og Kærvej, bliver desuden overvåget i en periode for at sikre, at signalerne fungerer korrekt.
Hos DSB hilser man initiativerne velkommen.
»Vores kunders og medarbejderes sikkerhed har altid højeste prioritet. Derfor bakker vi fuldt op om de her tiltag, der nu iværksættes for at øge sikkerheden. At sænke hastigheden midlertidigt gennem overkørslerne vil skabe mere tryghed for både vores passagerer og vores lokomotivførere, indtil der hurtigst muligt kan etableres mere permanente løsninger. Vi forsætter arbejdet med både Banedanmark og kommunerne for at finde de mest effektive løsninger ovenpå den forfærdelige ulykke sidste uge, der stadig berører os alle dybt,« fortæller Per Schrøder, driftsdirektør i DSB.
Aabenraa og Sønderborg Kommuner er samtidig gået i gang med at opsætte nye skilte og etablere rumleriller ved de seks overkørsler, så bilister i højere grad bliver gjort opmærksomme på, at de nærmer sig jernbanen.
BUSINESS. Efter mere end et århundrede med en afgift, som i branchen længe er blevet kaldt Danmarks mest gakkede, ser chokoladeafgiften nu ud til at forsvinde. Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til at afskaffe afgiften, der i årtier har været en administrativ byrde for bagerier og konditorier i hele landet.
Hos BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark, vækker udspillet både glæde og lettelse.
»Det her er en sten, som vi i bagerbranchen har haft i skoen i mere end 100 år. Det er næsten svært at forstå, at den nu ser ud til at forsvinde. Det er ikke sket af sig selv. I branchen har vi kæmpet for det i mange år, men først da økonomiminister Stephanie Lose satte sig for at forstå, hvad der egentlig foregik, er der sket noget. Det vil jeg gerne på vegne af alle danske bagerier og konditorier udtrykke både stor respekt og dyb taknemmelighed for« siger formand John Jønsson.
Også BKD’s administrerende direktør Henrik Mühlendorph understreger betydningen af afgiftens mulige endeligt.
»Det er svært at overvurdere den branchemæssige betydning af, at chokoladeafgiften forsvinder. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler måske endnu mere om alt det uforståelige afgiftsbøvl, tidskrævende besvær og ressourcedrænende byrder, der nu forsvinder. Glæden over at kunne fokusere mere af sin tid på at producere skønne produkter fremfor at prøve at forstå en uforståelig 102-årig afgiftskonstruktion vil være betragtelig« siger han.
Hos Byens Brød, der blandt andet driver bagerforretninger i Fredericia, Børkop og Vejen, ser bagermester og indehaver Lars Hesselvig regeringens udspil som et vigtigt skridt.
»Det er meget positivt, at man nu endelig vil fjerne chokoladeafgiften. Den har været bøvlet og tidskrævende for hele branchen, og det er klogt at rydde op i regler, som i virkeligheden ikke gavner nogen. Mindre bureaukrati betyder, at vi kan bruge kræfterne på at udvikle os, skabe nye produkter og give kunderne endnu bedre oplevelser. Jeg håber, at politikerne fremover vil fortsætte med at lytte til branchen, når vi peger på muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet« siger Lars Hesselvig.
Chokoladeafgiften blev indført for mere end 100 år siden, men har i stigende grad udviklet sig til et komplekst og administrativt tungt system, som både brancheorganisationer og erhvervsliv i årevis har kritiseret. Først med økonomiminister Stephanie Loses fokus på sagen er der for alvor sket fremskridt, lyder det fra BKD.
For de lokale bagerier betyder udsigten til afgiftens afskaffelse, at tiden kan bruges på at udvikle nye produkter og servicere kunder frem for at kæmpe med regler og bureaukrati. Og måske kan det også give grobund for flere iværksættere og nye bagerbutikker rundt om i landet.
FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.
Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.
»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.
I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.
Pres fra renter og stigende omkostninger Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.
Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.
Nedskrivninger og usikkerhed Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.
Endnu en sammenlægning Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.
Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.
Stærk kapitalposition Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.
Betydelig samfundsbidrag Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.
»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.
Skifte i direktionen Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.
Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.
Fastholder forventninger På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.
Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.
Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.
Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.
Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.
Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.
Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.
Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.
Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.
Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.
En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.
Tidens ledelsesparadoks
Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.
Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.
Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.
Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.
Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens. Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.
Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.
Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.
Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.
Tidens løsningsmodel
Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.
Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.
”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.
Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.
Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).
For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.
Men sådan behøver det ikke at være
Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.
Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.
Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:
”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet
Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.
Afrunding
Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.
Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.
POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.
Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.
Testet i hele landet
Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.
I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.
Sikkerhed i fokus
Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.
KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.
Klar til alle valg
Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.
Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.
SPORT. Fredag aften blev en af de aftener, som de fremmødte på Monjasa Park vil bære med sig længe. Det var en sommeraften, hvor lyset var blødt og varmt, solen gik ned over Lillebælt, og hvor hele stadion sitrede af forventning. Duften af grillede pølser lå tungt over tribunerne, blandet med lyden af latter, kampråb og den sagte summen af folk, der vidste, at de var vidner til noget særligt. 3.984 tilskuere havde fundet vej til kampen – nogle for at se om Fredericia kunne tage endnu et skridt i deres første Superligasæson, andre bare for at være en del af fællesskabet en fredag aften, hvor alt kunne ske.
Det blev også aftenen, hvor FC Fredericia for første gang nogensinde vandt en Superligakamp på hjemmebane. En 3-2 sejr over Sønderjyske, der var lige så dramatisk, som den var fortjent, fyldt med tempo, følelser og nerve. En kamp, der fik sin afgørende drejning allerede i første halvleg, da gæsterne blev reduceret til ti mand efter en udvisning – en beslutning, der kom til at farve resten af opgøret.
Inden bolden overhovedet rullede, havde hjemmeholdet grund til at tro på sig selv. Kampen i Herning runden før var endt i et spektakulært comeback, hvor Fredericia vendte 1-3 til 3-3 mod et af ligaens stærkeste hold, FC Midtjylland. Det gav både selvtillid og tro på, at de kunne matche hvem som helst. Sønderjyske kom derimod til Monjasa Park med et nederlag på 1-0 til Viborg i bagagen – en præstation, der havde efterladt dem med noget at bevise.
Fredericia måtte dog gå på banen uden to af deres mest toneangivende spillere i sæsonens første fire runder. Moses Opondo, der havde styret spillet med sin ro og overblik, og Emilio Simonsen, der med kreativitet og skarphed havde været en af holdets helt store profiler, var begge ude med skader. Fraværet gav plads til William Madsen og Oscar Buch i startopstillingen – to spillere med lyst til at gribe chancen.
Fra det øjeblik dommer Jonas Hansen fløjtede kampen i gang, viste Sønderjyske deres intentioner. De gik aggressivt til værks, pressede højt og holdt næsten hele holdet på Fredericias banehalvdel. Det blev til flere afslutninger, som Lamhauge i Fredericia-målet måtte reagere på med sikre indgreb. Fra udebaneafsnittet lød protester og råb om straffespark for en mulig hånd på bolden, men dommeren vinkede spillet videre – til synligt frustration hos de blåklædte fans.
Efter en start, hvor gæsterne fra Sønderjylland havde lagt Fredericia under et tungt tryk, begyndte kampen langsomt at tippe. Det var som om, hjemmeholdet lige skulle mærke modstanderen an, suge tempoet til sig og finde rytmen. Og så, stille og roligt, kom den. Bolden blev holdt lidt længere i fødderne, afleveringerne fandt deres adresse, og der kom ro over spillet. Jakob Vestergaard Jessen viste styrke i en duel midt på banen, holdt presset fra sig og tilkæmpede sig et frispark – et lille signal til tribunerne om, at Fredericia ikke var kommet for blot at stå imod.
Kort efter tog Andreas Pyndt fat. Han vendte af sin oppasser med en lethed, der fik modstanderen til at stå stille et øjeblik, drev bolden frem og afsluttede. Skuddet fik lidt for meget luft og strøg langt over, men det var en aktion, der fik blodet til at rulle hurtigere blandt de røde og sorte.
Sønderjyske var dog stadig farlige. Mads Agger lå hele tiden på lur, søgende efter de små sprækker i Fredericias bagkæde, og både Rieper og resten af forsvaret måtte arbejde hårdt for at holde ham fra chancerne. Men langsomt bredte Fredericia spillet ud, trak gæsterne længere frem og begyndte at rykke spillet op mod modstanderens felt.
Så kom øjeblikket, der satte et tykt rødt mærke i kampens fortælling. Midt på hjemmeholdets banehalvdel tog Dall bolden til sig, klar til at drive frem. Ebube Duru kom i høj fart og væltede ham omkuld – en tackling, der i første omgang blev overset, da dommeren fløjtede for offside. Men VAR kaldte. Stadion holdt vejret, spillerne stod i små grupper, og efter et par minutter kom afgørelsen. Rødt kort. Sønderjyske var reduceret til ti mand, og alt ændrede karakter.
Med en spiller mere overtog Fredericia initiativet helt. De lagde et tungt pres mod gæsternes felt, hvor Pyndt, Vestergaard Jessen og Marcussen alle fik chancer. Den største faldt til Vestergaard Jessen, der modtog bolden med brystet i feltet og afsluttede resolut – men forbi stolpen. Gæsterne greb til befriende spark, bare for at få luft, og kort efter lød pausefløjtet. 0-0, men et overtal og et momentum, som hjemmeholdet kunne bygge videre på.
Da spillerne kom ud til anden halvleg, var det med en ændring, som skulle vise sig afgørende. Agon Mucolli trådte ind i stedet for William Madsen. En spiller, der i alle sine indhop i sæsonen havde bragt energi og uro for modstanderne. Kort efter pausen fik Fredericia hjørnespark, og presset gav pote. Bolden endte hos Oscar Buch, der sparkede sikkert ind til 1-0.
Bare få minutter senere blev det endnu bedre. Efter hurtige kombinationer gled bolden frem til Mucolli, som koldt og præcist satte den i nettet til 2-0. Korskærparkens helt havde gjort det igen, og Monjasa Park eksploderede i jubel. Sønderjyske så rystede ud, uden idéer og uden svar på Fredericias spil.
Men som så ofte før viste Sønderjyske, at de ikke lader sig afskrive. En indskiftet Kristall Mani Ingason fik en lille åbning og omsatte den til mål, 2-1. Et stik mod kampens rytme, men nok til at tænde håbet hos de blåklædte.
Fredericia fortsatte dog med at presse. Hjørne på hjørne blev tilkæmpet, og et af dem kom, da Magnus Jensen var millimeter fra at heade bolden i eget net. Sønderjyske foretog yderligere udskiftninger for at ændre formationen, men hjemmeholdet sad fortsat solidt på spillet, drev bolden rundt, og publikum kunne mærke, at det tredje mål lå og lurede.
Fredericia jagtede det tredje mål, der ville have lukket opgøret. De stod højt på banen, pressede Sønderjyske tilbage og lignede et hold, der havde fuld kontrol. Men et øjebliks ubalance blev udnyttet, og pludselig var føringen forsvundet. På få minutter var stillingen 2-2, og kampen ændrede karakter. På hjemmeholdets bænk blev blikkene mere alvorlige, og spillet på banen blev en rodet blanding af tilfældigheder, hårde dueller og lange bolde.
Mucolli fik bolden i nettet og troede, han havde scoret sit andet mål. Stadion jublede kort, men glæden blev afløst af stilhed, da dommeren efter VAR-gennemgang annullerede målet for offside.
Der var lagt fem minutters tillægstid til, og spændingen var tæt som aftenluften over stadion. I det øjeblik uret passerede de 90 minutter, faldt den afgørende scoring. Agon Mucolli afsluttede udefra, og mange troede, at det var Huldahl, der fik en fod på, men det var Mucolli, der sendte bolden i nettet til 3-2, og Monjasa Park eksploderede. Alle stod op, lyden var øredøvende, og jubelen rungede mellem tribunerne.
Sønderjyske forsøgte at svare igen, men Fredericia holdt stand. Da Jonas Hansen fløjtede af, vidste alle, at de havde været vidne til et stykke klubhistorie. For første gang nogensinde havde FC Fredericia vundet en Superligakamp på hjemmebane. Med sejren sprang de op på en foreløbig fjerdeplads, vel vidende at runden endnu ikke var spillet færdig.
Det var en sommeraften med alt, hvad man kan ønske sig – sol, sang, rødt kort, fem mål og et øjeblik, der for altid vil være skrevet ind i klubbens historie.
LIVESPORT. FC Fredericia er tilbage på Monjasa Park fredag aften, hvor Sønderjyske kommer på besøg i 3F Superligaen. Hjemmeholdet jagter endnu et resultat ovenpå det dramatiske 3-3 opgør mod FC Midtjylland, hvor fredericianerne vendte 1-3 til uafgjort i slutfasen. Gæsterne kommer fra et smalt 1-0 nederlag ude mod Viborg.
POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.
Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.
Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.
»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.
Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.
»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.
Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.
»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.
Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.
»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.
Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.
»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.
