6.1 C
Copenhagen
torsdag 26. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

DMI slår fast: Ingen hvid jul i år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Håbet om en hvid jul er definitivt slukket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det “100 procent umuligt,” at Danmark vil opleve sneklædte landskaber i år.

For at tale om hvid jul kræves det, at mindst 90 procent af landet er dækket af én centimeter sne. Det vil ikke ske, fastslår vagthavende meteorolog Jesper Eriksen.

– Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger han til Ritzau.

Varmefronten styrer vejret

Meteorologen forklarer, at der mandag morgen ikke lå sne nogen steder i landet, og prognoserne viser kun stigende temperaturer. En varmefront vil bevæge sig ind juleaftensdag og give mildt vejr resten af julen.

– Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, forklarer Jesper Eriksen.

Mandag forventes temperaturer på op til syv grader med mulighed for lidt sol i den østlige del af landet, mens resten af Danmark må nøjes med gråvejr og risiko for regn.

Usædvanlig varme i juledagene

Juledagene fortsætter med høje temperaturer mellem fem og ti grader døgnet rundt. Det er unormalt varmt for december i Danmark, bemærker Jesper Eriksen.

– Varmen bliver der hele julen over. Det er fem til ti graders varme døgnet rundt 1. og 2. juledag og dagene derefter, siger han.

Samtidig vil det meste af landet opleve gråvejr og små mængder nedbør.

Grønland får den kolde jul

Mens Danmark er fanget i varme, oplever andre dele af rigsfællesskabet en helt anden situation. Grønland står foran en kold jul, især langs den vestlige del.

– Det er sådan, at varmen nogle gange låser sig fast, og kulden låser sig fast et andet sted. Så kulden har simpelthen indfundet sig et andet sted i rigsfællesskabet – oppe omkring Grønland, forklarer Jesper Eriksen.

I Danmark er det eneste vinterlige islæt risikoen for glatføre visse steder tirsdag, hvor frost kan forekomme lokalt om natten.

Bring sætter ny rekord under årets julehandel

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danskerne har shoppet flittigt op til jul, og det mærkes tydeligt hos Bring, der i år har håndteret 38 procent flere pakker sammenlignet med sidste år.

Det oplyser Bring i en pressemeddelelse, hvor de også fremhæver en markant stigning i pakkevolumen under Black Week – her leverede de 25 procent flere pakker end samme periode sidste år.

– Årets julehandel har været en travl, men også utrolig succesfuld periode for os. Vi har leveret rekordmange pakker til danskerne, siger Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør for Bring i Danmark.

Ifølge Lauritsen arbejder chaufførerne på højtryk for at sikre, at de sidste julegaver når frem inden juleaften.

Udleveringssteder under pres

Med sine 1.100 udleveringssteder spredt over hele Danmark har Bring haft travlt som aldrig før. Pressemeddelelsen fortæller, at pakkeshops i hele landet har været fyldt til bristepunktet, især i perioden fra Black Friday og frem til jul. Her har Bring oplevet, at pakkemængden var dobbelt så stor som normalt.

Trods presset fremhæver Bjarne Lauritsen, at der har været fremgang i danskernes afhentningsmønstre:

– Julehandlen lægger et stort pres på landets pakkeshops, men i år har de virkelig leveret – en stor del af det skyldes også, at danskerne har været hurtigere til at afhente deres pakker sammenlignet med tidligere år.

I dag kører de sidste julegaver fra Brings terminaler ud til danskerne, netop i tide til jul.

Har du et dansk kulturklenodie? Kulturministeriet vil høre din mening

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fra i dag kan alle danskere komme med forslag til, hvad der udgør vores helt særlige, danske kulturarv. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne se flere danske traditioner på UNESCO’s liste over det, man kalder immateriel kulturarv – og her står alt fra pølsevognen til hygge højt på ønskelisten.

Opfordrer alle til at stemme

Den nye folkehøring, der ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet skal løbe frem til 8. januar 2025, giver plads til alt fra helt særlige madtraditioner til danske højtider og fællesskabsskikke. Jakob Engel-Schmidt håber, at dansk hygge eller pølsevognen kan få en fremtrædende plads på den globale liste, men understreger, at det er afgørende at høre danskernes egne bud.

– Men det skal ikke være mig, der alene bestemmer, hvad der er særligt dansk. Derfor vil jeg bede alle danskere hjælpe og indsende bud på, hvad der er særlig dansk kultur. Jeg glæder mig til at se, hvad danskerne nominerer, lyder det fra kulturministeren i pressemeddelsen.

Fra rumbadans til pølsevogn

På UNESCO’s nuværende liste over immateriel kulturarv finder man eksempler som rumbaen fra Cuba, baguetten fra Frankrig og sakebrygning fra Japan. Flere af Danmarks nabolande er også med – Finland har for eksempel fået sauna-kulturen optaget.

Ifølge kulturministeren er det nu på høje tid, at også danskerne markerer sig på listen. Ét konkret eksempel, han fremhæver, er den danske pølsevogn. Den er, som han ser det, mere end blot en måde at købe en hurtig frokost på.

– At advokaten og taxachaufføren mødes ved pølsevognen er en særlig dansk kultur med over 100 år på bagen, som vi skal passe på. Socialt vil der gå noget vigtigt tabt, hvis det bare erstattes af kebab eller sushi, siger Jakob Engel-Schmidt.

Kun én dansk tradition på listen

Foreløbigt er det kun den nordiske klinkbådstradition, der er optaget på UNESCO’s fornemme liste, mens Grønland har fået sang- og trommedans registreret. Målet er nu, at flere danske skikke, håndværk og traditioner kan sikre sig en lignende anerkendelse.

– Vi skal værne om de danske traditioner og håndværk. Jeg håber, at pølsevognen, smørrebrødskulturen eller vores særlige hygge kan komme på UNESCO’s liste, lyder det videre fra kulturministeren.

Sådan kan du være med

Alle, der sidder med en god idé til, hvad der kendetegner Danmark, kan gå ind på folkehøringen.dk og skrive et forslag. Efter 8. januar 2025 tager Kulturministeriet næste skridt i processen, hvor danskerne via en afstemning kan pege på, hvad de synes er det bedste bud på dansk, levende kultur.

Listen rummer eksempler på levende traditioner, håndværk og skikke, som typisk videregives fra generation til generation – eksempelvis madtraditioner, ceremonier og særlige færdigheder. Formålet er at sikre og videreføre kulturen, som udgør en vigtig del af den enkelte befolknings identitet.

Fyrværkeri set flere steder – politiet uden sigtelser

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fredag aften og natten til lørdag observerede Sydøstjyllands Politi flere episoder med fyrværkeri rundt omkring i politikredsen. Det er dog ikke lykkedes at sigte nogen i forbindelse med hændelserne.

– Vi har haft nogle patruljer ude at se efter det. Vi har primært været i områder som skovområder, og det gør det nogle gange lidt svært for os at nå at fange dem. Det er tit hurtigt overstået, inden vi når derud, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet stødte patruljerne på fire til fem episoder i løbet af natten, men der blev ikke foretaget nogen anholdelser eller sigtelser.

Den nye fyrværkerilov, der begrænser affyring til den 31. december og 1. januar, gør det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre tidspunkter, medmindre der er tale om særlige tilladelser til professionelle fyrværkere.

Selvom Sydøstjyllands Politi ikke rejste sigtelser for ulovlig affyring af fyrværkeri natten til lørdag, har de tidligere understreget vigtigheden af at overholde de gældende regler. Med den nye fyrværkerilov, der trådte i kraft tidligere i år, er bøderne for overtrædelser blevet skærpet.

For privatpersoner, der affyrer fyrværkeri uden for perioden den 31. december og 1. januar, er bøden nu på 2.500 kroner.

80 procent færre juleindbrud end for ti år siden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På trods af de mange indbrud, der ellers ofte optræder i døgnrapporterne fra landets politikredse, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at julen i 2023 bød på rekordlav kriminalitet i private hjem. I perioden fra den 23. til den 31. december blev der anmeldt 362 indbrud – et fald på hele 80 procent sammenlignet med de 1.776 anmeldelser for ti år siden i 2013.

Tre ud af ti juleindbrud fandt sted juleaften, der fortsat er årets mest udsatte dag for indbrud, men udviklingen peger klart i retning af en mere fredelig juleferie for danske hjem. Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik, bemærker:

– Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser – også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften.

Også erhvervsejendomme oplevede en positiv udvikling i julen 2023. Antallet af anmeldte indbrud i forretninger og virksomheder faldt fra 477 i 2013 til blot 131 sidste år.

Juledagene præget af færre anmeldelser

Det samlede antal indbrud i danske hjem har gennem det seneste årti taget et stort dyk, fra 41.946 i 2013 til 14.844 i 2023. Også juleindbruddenes andel af det samlede antal indbrud er faldet markant, fra 4,2 procent til blot 2,4 procent.

Juleaften i 2023 blev den dag med flest anmeldelser, hvor 107 hjem meldte om ubudne gæster. Det er dog stadig det laveste niveau siden 2020, hvor pandemien holdt mange danskere hjemme. Lillejuleaften og første juledag fulgte efter med henholdsvis 68 og 52 anmeldelser, mens nytårsaften og den 27. december havde det laveste antal med kun 15 anmeldelser hver.

Regionale forskelle i juleindbrud

Ser man på regionerne, topper Midtjylland statistikken med flest juleindbrud i 2023, hvor 104 sager blev anmeldt. Region Syddanmark og Hovedstaden fulgte med henholdsvis 95 og 93 anmeldelser, mens Sjælland og Nordjylland lå lavest med 38 og 32 anmeldelser.

Den regionale fordeling afspejler til dels forskelle i befolkningstæthed og antallet af husstande, vurderer Danmarks Statistik.

Skatteforvaltningen har hentet 3,6 mia. kr. hjem i udbyttesag

Af
Andreas Andreassen
-
0

I løbet af 2024 er det lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset, hvilket samlet har resulteret i, at 3,6 mia. kr. er blevet tilbageført til den danske statskasse. Skatteminister Rasmus Stoklund orienterede i dag Folketingets skatteordførere om status i sagen, der beskrives som danmarkshistoriens største bedragerisag.

Ifølge skatteministeren er de nye resultater et vigtigt skridt i arbejdet med at få midler tilbageført:

– Sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Det har været afgørende, at Skatteforvaltningen har gjort alt, hvad der er muligt, for at få pengene tilbage. At vi nu har 3,6 mia. kr. tilbage i statskassen viser, at strategien bærer frugt, udtaler Rasmus Stoklund.

De civilretlige forlig, der er blevet indgået, er resultatet af sager i forskellige lande, herunder USA, England og Dubai. Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten estimerer, at der potentielt kan tilbageføres yderligere op mod 8,5-9,5 mia. kr., hvis sagerne enten vindes eller forliges. Arbejdet fortsætter med en målsætning om at sikre så meget som muligt af de i alt 12,7 mia. kr., som den danske stat formodes at være blevet svindlet for.

Omfattende indsats fortsætter

Skatteforvaltningens indsats mod den formodede svindel blev iværksat i 2018 i samarbejde med Kammeradvokaten og involverer ca. 400 søgsmål mod personer og selskaber i flere lande. De civilretlige tiltag har til formål at stille de involverede aktører til ansvar og sikre tilbageførsel af midler.

Ifølge Kammeradvokatens vurdering vil de samlede udgifter til at føre sagerne kunne beløbe sig til op mod 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2028. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver dog, at indsatsen er nødvendig:

– Selvom det er omkostningsfuldt, er det helt nødvendigt. Vi forfølger sagerne benhårdt for at sende et klart signal om, at økonomisk kriminalitet i Danmark ikke tolereres. Det kan forhåbentlig også virke afskrækkende fremadrettet.

Arbejdet med de civilretlige sager fortsætter, og der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af de formodede tab, der kan tilbageføres. Skatteforvaltningens indsats viser dog foreløbig, at tilbagebetalingen på 3,6 mia. kr. er en væsentlig milepæl i sagen.

Indkomstfald i fire ud af fem kommuner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den disponible indkomst for den typiske borger faldt i hele 79 af landets kommuner i 2023, når inflationen tages i betragtning. Ingen kommuner i Jylland oplevede real indkomstfremgang for medianindkomsten, og det er især i provinsen, at borgere mærkede konsekvenserne af stigende leveomkostninger. Analysen fremhæver forskelle mellem medianindkomsten, som repræsenterer den typiske borger, og gennemsnitsindkomsten, der ofte trækkes op af højindkomstgrupper.

Ifølge AE skyldes nedgangen den høje inflation på 3,3 procent, der oversteg indkomstvæksten i kroner og øre for mange borgere. Samtidig fremhæves det, at kun 19 kommuner – primært i hovedstadsområdet – oplevede en reel fremgang i medianindkomsten. Imens skiller Jylland sig negativt ud ved, at ingen kommuner her havde real vækst i medianindkomsten.

Trekantområdet mærker også presset i 2023

Trekantområdets syv kommuner – Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev – oplevede alle en real tilbagegang i medianindkomsten i 2023.

Middelfart havde et fald i medianindkomsten på 1,1 procent, hvilket gør den til en af de hårdest ramte kommuner i området. Medianindkomsten faldt fra 294.100 kr. i 2022 til 291.000 kr. i 2023, mens gennemsnitsindkomsten gik tilbage med 0,8 procent.

Fredericia oplevede et mere begrænset fald på 0,3 procent, med en medianindkomst på 271.000 kr. i 2023. Dette placerer kommunen under landsgennemsnittet, og viser et mindre markant tab sammenlignet med nabokommunerne. Kolding havde et tilsvarende fald på 1,1 procent, mens Vejle med et fald på 0,6 procent lå på niveau med landsgennemsnittet.

Vejen og Billund skiller sig ud med markante stigninger i gennemsnitsindkomsten på henholdsvis 43,9 procent og 43,1 procent, selvom medianindkomsten gik tilbage med 0,1 procent og 1,0 procent. Haderslev havde et større fald i medianindkomsten på 1,7 procent, men lå tættere på landsgennemsnittet, når det kommer til udviklingen i gennemsnitsindkomsten.

Gennemsnit versus median

En central pointe i analysen er forskellen mellem gennemsnitsindkomst og medianindkomst. Som AE fremhæver, kan gennemsnittet trækkes op af få meget højindkomstpersoner. Denne dynamik er tydelig i kommuner som Vejen og Billund, hvor gennemsnittet steg kraftigt, selvom medianindkomsten faldt, men mindre udtalt i kommuner som Fredericia og Middelfart, hvor både median og gennemsnit gik tilbage.

51 kommuner i ny kortlægning over oversvømmelsestruede områder

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Antallet af kommuner i Danmark, der vurderes at være særligt udsatte for oversvømmelser, er steget markant. En ny risikokortlægning fra Kystdirektoratet peger på, at 51 kommuner nu er i væsentlig risiko – en stigning fra 27 kommuner tidligere.

Kortlægningen, der baserer sig på de nyeste data og modeller, sætter fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, der ventes at gøre stormfloder og kraftige oversvømmelser til hyppigere hændelser i fremtiden.

Trekantområdet blandt de berørte

I Trekantområdet er Fredericia, Kolding og Vejle Kommuner allerede tidligere blevet udpeget som særligt udsatte. Fredericia blev identificeret i 2011, Kolding i 2018, mens Vejle også har været på listen siden 2011. Disse kommuner anses for at være i risiko for oversvømmelser fra både havet og vandløb.

Den nye rapport lægger op til, at de udpegede kommuner nu skal udarbejde detaljerede risikostyringsplaner for at forebygge skader og sikre kritiske funktioner.

Miljøminister: En ny klimavirkelighed

Miljøminister Magnus Heunicke beskriver i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet situationen som en del af en ny klimavirkelighed.

– Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger ministeren.

Han understreger, at der nu også tages højde for sociale konsekvenser, som når borgere mister midlertidig adgang til essentielle funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

– Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

Planlægning frem mod 2027

Kommunerne får i 2025 adgang til detaljerede data og kort fra Kystdirektoratet, der skal danne grundlag for deres risikostyringsplaner. Planerne skal bl.a. inkludere forslag til, hvordan kommunen kan beskytte sig, eksempelvis ved at anlægge diger, højvandmure eller udpege arealer til vandparkering.

– Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer, fortæller Magnus Heunicke.

Kystdirektoratet yder både vejledning og sparring i processen, og staten medfinansierer allerede 38 projekter via Kystpuljen. Kommunerne skal indsende deres færdige risikostyringsplaner senest den 22. oktober 2027.

Hyppigere oversvømmelser i fremtiden

Oversvømmelser, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, kan ifølge Kystdirektoratet blive årlige eller halvårlige hændelser ved slutningen af dette århundrede. Samtidig forventes de sjældne 100- eller 1.000-årshændelser også at blive langt mere almindelige. Den nye risikokortlægning viser en markant stigning i antallet af kommuner med betydelig risiko for oversvømmelser – fra 27 til 51. Antallet af udpegede risikoområder er også vokset, fra 14 i den forrige planperiode (2016-2021) til 25 i den nuværende (2022-2027).

Ud over kommuner i Trekantområdet omfatter kortlægningen flere nye områder som Grenaa, Aarhus, Horsens og Gråsten, der alle blev tilføjet i 2024.

Kortlægningen er en del af Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslandene til at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser hvert femte år.

Skal du over Storebæltsbroen her i julen?

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Julen nærmer sig, og med den følger den årlige travlhed på Storebæltsbroen. Op mod 250.000 trafikanter ventes at krydse broen i juledagene, og især anden juledag, den 26. december, ser ud til at blive årets travleste rejsedag.

Selvom julen traditionelt betyder tæt trafik på de danske veje, forventer Sund & Bælt, at trafikken over Storebæltsbroen fordeler sig mere jævnt i år. Det skyldes blandt andet, at mange holder fri fra den 23. december. Alligevel anbefales bilister at tage visse forholdsregler for at sikre en glidende rejse.

Anden juledag topper trafikken

Selvom trafikken op til juleaften forventes at forløbe uden større forsinkelser, peger prognoserne fra Sund & Bælt på, at hjemrejsetrafikken anden juledag vil være mest intensiv mellem klokken 10 og 15. På Storebaelt.dk kan man få et overblik over trafikprognoserne og finde information om de mest optimale tidspunkter at krydse broen.

– Vi forventer ikke lang ventetid eller kø op til juleaften, da trafikken fordeler sig over flere dage. Hjemrejsetrafikken er dog altid den samme og vil være travlest anden juledag. Vi anbefaler at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling og tjekke vejr- og trafiksituationen før afgang, siger Jens Kjær, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg hos Sund & Bælt.

Sund & Bælts anbefalinger

For at sikre en nem og bekvem rejse over Storebæltsbroen anbefaler Sund & Bælt, at bilister bruger ekspresbanerne med bizz eller nummerpladebetaling, da det mindsker ventetiden i betalingsanlægget. Hvis man ikke allerede har en bizz eller nummerpladebetaling, kan det oprettes gratis på Brobizz.com, hvor løsningen aktiveres inden for 20 minutter og dermed kan bruges samme dag.

Det er også vigtigt at sørge for, at nummerpladen er ren og fri for snavs, sne eller is, så den kan aflæses korrekt, da det er med til at undgå forsinkelser i betalingsanlægget og sikrer en glidende passage, bemærker de.

Sund & Bælt opfordrer desuden alle bilister til at holde sig opdateret om både vejret og trafiksituationen inden afgang. På Storebaelt.dk kan man finde aktuelle trafikmeldinger og prognoser, der kan hjælpe med at planlægge rejsen og undgå de mest travle tidspunkter.

Ledelsen i Nordic Waste møder milliardkrav efter konkurs

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Konkursboet efter det nu lukkede Nordic Waste har rejst et erstatningskrav på 500 millioner kroner mod tidligere ledelsesmedlemmer i både selskabet selv og søsterselskabet DSH Recycling. Det oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge miljøministeren er der tale om en sag med både store økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

– Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Jordskredet ved Ølst trækker lange spor

Nordic Waste gik konkurs i januar 2024 i kølvandet på en omfattende sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt på Randers. Oprydningen efter skredet anslås at koste omkring 500 millioner kroner, hvoraf staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommune står med en regning på cirka 300 millioner kroner.

Konkursboets kurator, Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra advokathuset Bech-Bruun, bekræfter, at ledelsesmedlemmerne har modtaget varsel om kravet. Han afholder sig dog fra at kommentere yderligere.

Det foreløbige krav rettes mod tidligere medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber. I alt fem personer havde ledende roller i Nordic Waste og DSH Recycling op til deres konkurs. DSH Recycling var ejet af den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen samt hans døtre, Ninna og Mia Østergaard-Nielsen, som tilsammen ejede over 75 procent af selskaberne.

Kammeradvokaten og tidligere inhabilitetssag

Kammeradvokaten repræsenterer staten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved Bech-Bruun. Sagen har allerede været præget af juridiske stridigheder, da en kurator fra advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel trak sig fra sagen i november efter beskyldninger om mulig inhabilitet rejst af Kammeradvokaten. Gorrissen Federspiel har afvist anklagerne.

Miljøministeren fremhæver vigtigheden af, at regningen for miljøskaderne lander hos de ansvarlige.

– Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, understreger han.

Læs også:

Miljøminister nedsætter udvalg efter Nordic Waste-sagen
123...28Side 2 af 28
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER